Hvem er jeg?

Jeg hedder Henriette

og jeg er tankefeltterapeut. Jeg er uddannet ved Dansk skole for tankefeltterapi og EFT hos Heilesen og Mygind

Min vision er at hjælpe andre mennesker til at få ro i kroppen, hjertet og tankerne, så de kan føle sig frie og har energi til at leve det liv, de ønsker sig

Hvorfor tankefeltterapi?

Min store interesse for tankefeltterapi startede med et weekendkursus. Jeg havde læst om tankefeltterapi og var nysgerrig og ville gerne hjælpe mig selv. Jeg blev så fascineret, jeg så gode resultater og mærkede på egen krop, hvordan metoden kunne forløse chok og følelsespåvirkninger – både relative nye påvirkninger og gamle oplevelser, der var gemt i kroppen. Jeg besluttede at blive certificeret tankefeltterapeut, så jeg også kunne hjælpe andre.

Jeg er fortsat fascineret af at finde de bagvedliggende følelsesmæssige oplevelser, der påvirker kroppen og sindet, og se disse blive forløst, og se den ro og lettelse, der kommer over det menneske, jeg sidder med.

Jeg har selv levet med migræne i 24 år. Jeg var udfordret med migræne 5-14 dage om måneden. Migrænen var både hormonel, stressrelateret og kunne også fremkaldes af fødevarer. Jeg havde også “afslapningsmigræne” – migræne der kommer når jeg slappede af. Jeg kender i den grad til at leve et liv på piller, for at kunne stå op og gå på arbejde, eller for at kunne klare de sidste timer på job. Jeg kender til følelsen af, at være en dårlig og utilstrækkelig mor, fordi der ikke er overskud, fordi jeg har behov for at gå i seng og fordi jeg ikke er sjov. Ligesom der ikke altid har været overskud i parforholdet eller til det sociale liv.

Der er ingen nem kur mod migræne.
Men jeg har fået det meget bedre.

Jeg har arbejdet med flere områder af mit liv. Jeg har set på om jeg havde det godt, eller om der var forhold der skulle justeres. Jeg har arbejdet med overbevisninger om mig selv og om det at have migræne. Desuden har jeg arbejdet med de situationer som jeg mente kunne give mig migræne, og især det der udløste mit første migræneanfald.

Tankefeltterapi er blevet brugt som følesesforløsende. Det ændre ikke begivenheder men det kan ændre mine følelser omkring begivenheder. Tankefeltterapi har også ændret nogle af de overbevisninger jeg havde om mig selv.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte mig.

 

Min vision er at hjælpe andre mennesker til at få ro i kroppen, hjertet og tankerne, så de kan føle sig frie og har energi til at leve det liv, de ønsker sig.

Hvad siger klienterne

Klient med kræft
At få diagnosen uhelbredelig kræft, fik hele mit liv til at gå i sort på et split sekund. Overlever jeg, hvad med mine børn og min mand, skal de miste deres mor og kone.

Hvordan kommer jeg videre fra dette chok, hvordan får jeg igen ro på mig selv og alle de tanker der suser rundt i mit hovede, som en tornado for fuld udblæsning.

Ikke at kunne tænke rationelt er som at være i konstnt panik, både i hovedet og i kroppen, det er virkelig pinefuldt at befinde sig i den tilstand hele tiden dag og nat.

Gennem mit forløb med tankefeltterapi har jeg sammen med Henriette arbejdet meget med angsten for at dø, som heletiden ved der og som føltes som en permanent beboer i mit hovede. Jeg har også arbejdet med følelsen af ikke at kunne glæde mit til en eller anden begivenhed. Det føltes overhovedet ikke rigtigt, at jeg fortjente, at mærke glæde, med alt den smerte jeg havde påført min familie, ved at få diagnosen kræft.

Tankefeltterapi har virkelig hjulpet mig igennem den værste krise i mit liv. Det har hjulpet mig med at finde livslysten frem igen og sætte mine tanker og mit liv i et andet perspektiv. Jeg kan trods diagnosen mærke det gode ved livet og har fået redskaber til at tænke positivt og ikke gå ned i et sort hul, hvis tingene bliver lidt svært, som det bliver en gang imellem med sådan en sygdom.

Charlotte 50 år

Jonas

Smerter

Kontakt mig i dag

+45 60 55 10 64

14 + 1 =