Glaspigen

En rå, rørende og vigtig læseoplevelse.

Nøgleord

Incest, psykiske diagnoser, selvskade, healing af traumer

Min oplevelse af bogen

Nogle bøger går lige i hjertet – Glaspigen er en af dem. Vi følger Ida, en pige som vokser op under svære og grænseoverskridende forhold. Hun udsættes for incestuøse overgreb fra sin far, fra hun er ganske lille og op i teenageårene. Fortællingen skildrer, hvordan hendes oplevelser i barndommen får dybe spor i voksenlivet, hvor hun gentagne gange bliver indlagt i psykiatrien og er voldsom selvskadende. Forholdene i psykiatrien er til tider barske og uden megen forståelse for et menneske med diagnoser. Det er en ærlig og stærk beskrivelse af et liv med indre smerte, selvskade og selvmordsforsøg – men også en fortælling om mod og en stærk livsvilje. Bogen indeholder uddrag fra Karins journaler, som bidrager til indsigten i hendes liv og at være psykiatrisk patient.

Idas held er at hun i psykiatrien møder to mennesker der formår at lytte og hjælper hende til at huske det hun har fortrængt fra barndommen og derigennem får sluppet traumer. Det er en længere proces men da Ida er i 50’erne begynder hun at finde ro, skabe sig et liv med familie og komme ud på den anden side af både diagnoser og traumer.

Glaspigen er en bog, jeg varmt vil anbefale til alle, der ønsker at forstå, hvordan dybe barndomstraumer kan præge et menneskes liv – og hvordan det er at leve med og finde vej igennem psykiatrien. Det er en fortælling, der rører og giver indsigt, og som minder os om betydningen af medmenneskelighed og vedholdenhed.

Om forfatteren

Bogen er skrevet som en dokumentarroman af Karin Dyhr og Marianne Holme. Bogen er skrevet over Karin Dyhrs liv. Hvordan misbruget i barndommen præger resten af hendes liv.

Karin Dyhr er som ung uddannet fra konservatoriet og uddannet musikterapeut. Hun har stor succes som terapeut, men de mange indlæggelser på psykiatrisk gør, at hun ikke kan fortsætte som terapeut og bliver førtidspensionist.

Marianne Holm er Kirsten Dyhrs mangeårige veninde, som er uddannet can.mag. i engelsk og dansk. Marianne er også alternativ behandler, biopat med en overbygning som psykoterapeut.

Stil og sprog

Det der gør bogen stærk, er den direkte og ærlige fortællestil. Jeg følte at Ida fortalte sin historie til mig, det var meget fængslende. Som læser mærker man Idas smerte, hendes frustration over det uforståelige men også hendes vilje og hendes tro på at hun har lov til at være her og drømmen om et helt almindeligt liv. Det er en usminket fortælling, det er det der gør den så stærk.

Anbefaling

Jeg vil anbefale Glaspigen til alle der arbejde med mennesker og som vil prøve at forstå hvor svært det kan være at leve med voldsomme traumer.

Jeg vil også anbefale bogen til alle, der har oplevet at barndommen kan efterlade usynlige ar og påvirke psyken, i bogen tror jeg man kan finde en forståelse for sig selv.

Jeg vil anbefale bogen til dem der tror og håber, at man kan arbejde med traumer og blive traumefri.